På Akershus
Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||||
|
| xml, pdf | ||||||||||||||
Innhold
Spillemænd
Kong Håkons gildehal
Byggeplaner
Markblomster og potteplanter
En fuglevise
På Akershus
Ederfuglen
Med en vandlilje
Fugl og fuglefænger
Bergmanden
Min unge vin
Lysræd
Digterens vise
Kløften
Højfjeldsliv
På sangertog
En svane
Priset være kvinden!
4de Juli 1859
Skolehuset
Folkesorg
Til thingmændene
Hilsen til Svenskerne
Til de genlevende
Til professor Schweigård
Vuggevise
Borte!
Stormsvalen
Agnes
Stambogsrim
Mindets magt
Åbent brev
Til en bortdragende kunstner
Ørnulfs drapa
Fredrik den syvendes minde
En broder i nød!
Troens grund
Storthings-gården
Terje Vigen
Forviklinger
Fra mit husliv
En kirke
I galleriet
De usynliges kor
På vidderne
Kvindernes bøn
Tak
Abraham Lincolns mord
Til min ven revolutions-taleren!
Uden navn
Ved Port Said
Ballonbrev til en svensk dame
Rimbrev til fru Heiberg
I en komponists stambog
Brændte skibe
DIGTE
KØBENHAVN
FORLAGT AF DEN GYLDENDALSKE BOGHANDEL (F. HEGEL)
THIELES BOGTRYKKERI
1871
På Akershus
Versetype: | strofisk strofegruppe runometer | ||
Rimskjema: | (A B)² | ||
Metrisk formel: | bi (8 8)² |
A | Sommernattens slør med milde | ||
B | folder sig om jorden spænder; | ||
A | enkle stjerner, store, stille, | ||
B | blege bagom skodden brænder. | ||
A | 5 | Fjorden letter nu sit trange | |
B | bryst med dump og dæmpet stemme. | ||
A | Hør, det er som barndomssange, | ||
B | dem en aldrig ret kan glemme. | ||
A | Gamle Akershus ser roligt | ||
B | 10 | gennem tågen over sjøen; | |
A | stundom nikker han fortroligt, | ||
B | tykkes mig, mod Hovedøen. | ||
A | Akershus, den gamle hvide, | ||
B | står såvisst i stærke drømme; | ||
A | 15 | sikkert styrer han med stride | |
B | åretag mod mindets strømme. | ||
A | Ja – de gæster ham, de svundne | ||
B | blodværksmænd fra mørke tider; – | ||
A | linombundne, floromvundne | ||
B | 20 | gennem hallen stilt de skrider. | |
A | Og se der –, jeg ser og gruer, | ||
B | snart i brand og snart i frysning –, | ||
A | bag de høje salsvinduer | ||
B | dirrer der en blålig lysning. | ||
A | 25 | Hvem er han, hin tunge ridder | |
B | med den røde glød i øjet, – | ||
A | han, som stur i salen sidder, | ||
B | i sin stol fremoverbøjet? | ||
A | Ja, for visst! Kong Kristjern er det! | ||
B | 30 | Panden skrukket, kinden gusten; – | |
A | hånden famler efter sværdet, | ||
B | sliren er af blodskvæt rusten. – | ||
A | Lig en gravlagt storheds minde, | ||
B | fyrstefager end at skue, | ||
A | 35 | i karnappet står en kvinde; | |
B | det er visst Knut Alfsøns frue. | ||
A | Danske flåden er i fjorden; | ||
B | hendes husbond gik at værne | ||
A | værgeløs om fædrejorden, – | ||
B | 40 | kom som gæst til Gyldenstjerne. | |
A | Liglagt ror de ham tilstrande | ||
B | uden sang og uden kærte; – | ||
A | hugget i Knut Alfsøns pande | ||
B | var et hugg i Norges hjerte. – | ||
A | 45 | Se den bundne mand i kåben. | |
B | Let, jeg tænker, navnet gættes; | ||
A | hundred hærmænd under våben; – | ||
B | Herlof Hyttefad skal rettes. | ||
A | Bål er rejst i Ormegården; | ||
B | 50 | blodet blommer dødning-linet; | |
A | fire svende står ved båren, – | ||
B | Kristjern glytter bag gardinet. | ||
A | Rige frihedsmand, som strøde | ||
B | for dit folk i døden roser! | ||
A | 55 | Mer end kirkevirak søde | |
B | blodrøg, som fra bålet oser! | ||
A | Martyrblod med sædens kræfter, – | ||
B | sæd fra Norges ulivs sårdag, | ||
A | som tre hundred år derefter | ||
B | 60 | sprat ved Ejdsvolds Værk en vårdag! | |
A | Og se der –! Nej, undaf gled det, | ||
B | thi «løs af» det lød fra vagten; – | ||
A | Akershus har åndeklædet | ||
B | byttet bort mod hverdagsdragten. | ||